Hvorfor kaldes fjerkræ og svin samlet set ikke-drøvtyggere?

Fjerkræ og svin omtales tilsammen som ikke-drøvtyggende dyr, fordi de mangler en vom, som er et specialiseret rum i fordøjelsessystemet, der findes hos drøvtyggende dyr som kvæg, får og geder.

Vom er et stort, sæklignende organ, der huser et komplekst mikrobielt økosystem. Mikroorganismer i vommen nedbryder og fermenterer plantematerialer til flygtige fedtsyrer, som derefter kan optages og udnyttes af dyret som energi og næringsstoffer.

Fjerkræ, som typisk omfatter høns, kalkuner, ænder og gæs, har et relativt simpelt fordøjelsessystem, der mangler en vom. Deres kost består hovedsageligt af korn og frø, som nedbrydes mekanisk i kråsen, en specialiseret muskuløs mave.

Svin, som omfatter grise og svin, mangler også en vom. Deres fordøjelsessystem er relativt kort sammenlignet med drøvtyggere, og det fungerer primært til at nedbryde og optage fordøjelige næringsstoffer fra korn, bælgfrugter og andre foderstoffer.

Fraværet af en vom hos fjerkræ og svin betyder, at de ikke effektivt kan fordøje og udnytte visse typer komplekse plantematerialer, såsom cellulose, som er hovedbestanddelen af ​​plantecellevægge. Som følge heraf skal deres kost suppleres med næringsstoffer, som de ikke kan få fra plantekilder alene.